Hos Festissimo har vi et bredt udvalg af gæstebøger, så I kan finde lige præcis den, der passer perfekt til jeres fest. Match farve og stil til jeres festtema, og vælg imellem enkle gæstebøger i neutrale farver, der egner sig til mange slags begivenheder eller rustikke og romantiske gæstebøger til bryllupsfesten. Fælles for dem alle er, at de giver mulighed for at lade gæsterne skrive en personlig hilsen i dem, så I på den måde får et unikt minde fra festen, som kan tages frem fra gemmerne igen og igen. Den traditionelle gæstebog er den mest kendte, men i de senere år er der også kommet en del andre forskellige fine og specielle gæstebøger frem, som på samme måde bevarer minder fra festen, men som gør det på en lidt anderledes måde. For eksempel i form af træ hjerter, som hver gæst kan skrive på, hvorefter disse sættes i en smuk ramme, som kan pynte i hjemmet. Eller i form af flotte æsker og bokse i træ eller glas med tilhørende kort til hilsener.
Bryllupstema boho bryllup
Bryllupstema boho bryllup
Bryllupstema boho bryllup
Bryllupstema blomstret bryllup
Bryllupstema vintage bryllup
Bryllupstema blomstret bryllup
Bryllupstema boho bryllup
Boho
Bryllupstema boho bryllup
Gæstebøger
Gæstebøger
Gæstebøger
Bryllupstema boho bryllup
Bryllupstema blomstret bryllup
Gæstebøger
Bryllupstema blomstret bryllup
Bryllupstema boho bryllup
Traditionen med gæstebøger
Gæstebøger har en lang historie bag sig, og det har længe været en populær og charmerende tradition ved fester og begivenheder at lade gæsterne skrive hilsener i dem i form af deres bedste ønsker, sjove anekdoter eller søde beskeder til værten eller æresgæsten. De tilføjer en personlig dimension til enhver fest og sætter fokus på det bånd, som findes mellem gæsterne og festens midtpunkt.
Oprindelig kender man gæstebøger fra hoteller, kroer og restauranter, hvor de tjente som en måde for besøgende at efterlade en kommentar, et indtryk af stedet, en anbefaling eller en hilsen til ejeren. I løbet af det 20. århundrede begynder gæstebøger at blive en fast tradition ved sociale begivenheder som bryllupper, fødselsdage, konfirmationer, barnedåb, jubilæer og andre fester. Ved at lægge en bog til hilsener frem ved indgangen til festlokalet eller på gavebordet, giver værterne gæsterne mulighed for at skrive deres hilsner, bedste ønsker eller minder fra begivenheden. På denne måde dokumenteres og huskes disse vigtige øjeblikke og helt særlige anledninger og lejligheder.
Klassiske gæstebøger og moderne versioner
Helt fra starten har gæstebøger være fysiske bøger, og denne tradition er stadig den allermest populære. Bogens symbolik som bevarer af minder og relationer er stærk, og med mange blanke sider er der rig mulighed for, at gæsterne både kan skrive korte beskeder og længere hilsener, digte eller andet til værterne eller festens midtpunkt, hvad enten det er brudeparret, konfirmanden, fødselaren eller dåbsbarnet.
Vi har dog også igennem de senere år set en tendens til at gentænke den traditionelle gæstebog og give den et anderledes og nyt udtryk. Om man foretrækker det ene frem for det andet, er en smagssag, men begge typer gæstebøger er stadig et middel til at dele tanker og minder mellem venner, familie og dem, som man har sine relationer til.
En ny og anderledes form for gæstebog er en boks eller æske, oftest smukt udført i holdbart materiale som glas eller træ, hvor i hilsener kan lægges. Der kan både være tale om små fine kort eller hjerter og andre figurer i karton eller træ, som der kan skrives på. Denne type gæstebog fungerer efter festen ikke kun som et sted at opbevare minder fra festen, men også som en dekorativ genstand, der kan pynte og finde sin helt specielle plads i hjemmet.
Til bryllupper er det desuden blevet utroligt populært med en flot ramme, hvori kan lægges små hjerter, som gæsterne hver især skriver på. Rammen indgår så bagefter i hjemmets indretning på linje med bryllupsfotografiet og bliver et kærkomment minde om den bedste dag.
Gæstebøger, der passer til festens tema
Hos Festissimo ved vi, hvor vigtigt det er at kunne skabe et flot sammenhængende tema og udtryk til festen, både i forhold til borddækningen, pynten og dekorationerne, men bestemt også i forhold til gæstebogen. Vi har således samlet et stort udvalg af gæstebøger i forskellige designs, farver, størrelser og variationer, så det er let at finde det helt rigtige match.
Gæstebøger til konfirmation og barnedåb er ofte enten lyserøde eller mørkeblå, men helt enkle hvide med flot guld eller rose gold skrift er også virkelig populært. Der er selvfølgelig også mulighed for at vælge en naturfarvet og mere rustik variant, ligesom også boksene med hjerter er fine til denne slags begivenheder.
Gæstebøger til bryllup har typisk et tydeligt romantisk præg i form af hjerter eller tekst på bogen, der sætter fokus på kærlighedsfesten som anledning. Stilen kan være både enkel og klassisk, rustik, botanisk, blomstret eller vintage inspireret. Det er med andre ord let at finde en gæstebog, der passer perfekt ind i det valgte bryllupstema, og som matcher med pynten og dekorationerne i rummet. På denne måde kommer jeres personlige stil og det udtryk, I har valgt for festen, tydeligt frem, og gør festen ekstra mindeværdig.