Begivenheder og festlige anledninger

Hos Festissimo synes vi, at alle livets særlige begivenheder, anledninger, mærkedage og højtider fortjener den fineste og allermest festlige fejring. Disse dage udgør nogle af de lykkeligste og mest mindeværdige øjeblikke i livet, som både dagens midtpunkt og gæsterne vil huske tilbage på med glæde. Hvad enten du skal holde baby shower eller barnedåb, fejre børnefødselsdag, konfirmation, 30-års fødselsdag eller bryllup, så har vi pynten og dekorationerne, der passer perfekt dertil. Gæsterne, hyggen og maden står i centrum for festen, men pynten og borddækningen danner rammerne om en fantastisk dag, og med vores kæmpe store udvalg af flot og stilfuld pynt, kan du nemt skabe dit eget personlige og unikke udtryk. Herunder har vi samlet pynt og service fra vores mange forskellige kategorier, så du kan lade dig inspirere til at fejre din særlige begivenhed på fineste vis. Se også under vores ”tema” eller ”farve” kategorier, hvis du allerede har et helt bestemt udtryk og tema i tankerne.

De første fester i barnets liv og børnefødselsdagene

Det skønne babyshower for kommende mødre, barnedåben eller navngivningsfesten for den lille nye og selvfølgelig den allerførste og helt særlige 1 års fødselsdag er de dejlige begivenheder, der giver anledning til fejring og festlighed i starten af barnets liv. Og disse fantastiske fester er blot en forsmag på alle de lejligheder, der senere i livet venter på at blive fejret. Hos Festissimo synes vi, at alle de skønne ting i livet skal festliggøres, fordi de netop udgør nogle af de momenter, der betyder noget specielt. For barnet kommer den årlige fødselsdagsfejring og pynten til fødselsdagen til at stå som et højdepunkt, som man ser frem til og husker tilbage på med fryd. Og for mor og far er der ikke noget sjovere eller hyggeligere end at planlægge, pynte op og dække bord til den mest eventyrlige børnefødselsdag. Skriv fødselsdagsbarnets navn med folie balloner, pynt med papir pom pom’er, vimpelguirlander og honeycombs og sørg endelig også for et ordentligt drys af konfetti. Vi garanterer for, at dagen kommer til at stå som noget helt særligt i barnets erindring.

Konfirmation eller nonfirmation på trappen til voksenlivet

Konfirmationen står som noget helt specielt, og de fleste af os husker tilbage på den dag, som betød noget ganske særligt. Også hvis man ikke vælger at blive konfirmeret har mange lyst til at holde fest og fejre, at det skønne unge menneske er på vej ind i en ny æra i livet. Har du eller er du en konfirmand eller nonfirmand med helt klare ideer om, hvordan der skal pyntes op til festen, så er vi sikre på, at vi kan hjælpe dig med at finde lige det, som får festdrømmen til at gå i opfyldelse.

Bryllup, rund fødselsdag og andre milepæle

Børn elsker fester og mærkedage, og det skal selvfølgelig fortsætte igennem voksenlivet også med fejring af alle de store begivenheder, som udgør nogle af de vigtige milepæle. De runde fødselsdage står for de fleste som noget ganske særligt og som en kærkommen anledning til at holde et brag af en fest med familie og venner, som man måske ikke får set så meget til i hverdagen. Og hvorfor ikke også gøre lidt ekstra ud af alle de andre fødselsdage, som med lidt fin pynt, glitter og konfetti lige får tilført det ekstra, som giver hverdagen et lille twist.

Brylluppet er en historie helt for sig, og der forinden forlovelsen, som mange også vælger at fejre med en forlovelsesfest. Det er den ultimative kærlighedsfest og en livsbegivenhed, der altid vil stå som et fikspunkt i livet. Forberedelserne til og planlægningen af et bryllup er et stort arbejde, men heldigvis er det også fantastisk hyggeligt, inspirerende og dejligt, og man får her lov til at folde sig fuldt ud og gå all in på at pynte og skabe de smukkeste rammer til dagen. Hos os elsker vi bryllupper af hele vores festhjerte, og vores håb og mål er at kunne inspirere jer til at holde den mest fantastiske version af jeres livs fest.

Fejring af årets højtider

Heldigvis behøver du aldrig at vente længe på en lejlighed til at holde fest. Året byder på skønne højtider som Valentine’s Day, Fastelavn, Halloween, Jul og Nytår, og ind i mellem kan vi kun anbefale at krydre med en sommerfest, en særlig fin Sct. Hans aften eller en hyggelig efterårsbrunch. Også weekendernes middage i gode venners selskab kan du give et lille strejf af noget ekstra med fin borddækning og bordpynt, ligesom årsdage, jubilæer eller nye kolleger selvfølgelig bør fejres med manér. Alt sammen er det noget af det, der skaber øjeblikke af lykke og giver tid, rum og anledning til at stoppe op og nyde nuet og hinanden.