Pynt til kager, drinks og slik buffet

Maden, drikkevarerne og ikke mindst kagen udgør et særdeles vigtigt element til enhver fest og event, og hvorfor ikke gøre det lidt finere og festligere med den helt rigtige pynt? Kagepynten, cupcaketopperne og drinkspindene er alle dekorative elementer, der er med til at understrege festens tema og det udtryk, du går efter. Og de er alle med til at gøre det lidt sjovere at gå opbord i en lækker buffet, en fin slikbuffet og candy bar eller en barvogn med skønne drinks. Herunder finder du vores forskellige kategorier med pynt og dekoration til maden og dine bagte kreationer. Her er alt fra de klassiske høje kagelys og tallys til fødselsdagskagen til cupcakeforme, cupcakepynt, cake toppers, cake pop pinde, udstikkere, opsatser og selvfølgelig fine skilte til din candy bar. Vi har både de enkle fine deko artikler, der tilfører et strejf af luksus, og de store toppers med særlige temaer, glimmer og glitter. Som noget helt særligt tilbyder vi også den fineste ”skriv selv navn”-topper med bogstaver i guld, som du kan skrive fødselsdagsbarnets, brudeparrets eller konfirmandens navn med.

Pynt til den store festkage

Ingen fest er komplet uden kage, og vi kan således fuldt ud tilslutte os ordsproget om, at ”en fest uden kage blot er et møde”. Til nogle fester som barnedåb, navngivningsfest, konfirmation og brylluppet hører der sig en stor festkage til, som typisk har dåbsbarnets, konfirmandens eller brudeparrenes navne som centrum for dekorationerne, der i øvrigt kan tilpasses, så det går i tråd med den pynt, der er valgt til lokalet og borddækningen. Med vores ”skriv selv”- topper kan du skrive lige præcis det navn eller den tekst, som lyst til, og som passer til anledningen. Nemmere bliver det ikke at skabe sit eget personlige og unikke udtryk i kagepynten.

Cupcakes og cupcake pynt

Cupcakes er et helt kapitel for sig. De er fantastisk populære til både børnefødselsdagen, barnedåben, konfirmationen og efterhånden også til brylluppet, hvor de nogle gange erstatter den traditionelle bryllupskage. Cupcakes og cupcakepynt er et fantastisk og eventyrligt univers, og det er simpelthen så hyggeligt at dekorere og pynte de enkelte små kager med skøn krymmel,  glimmer og cupcake sticks. Selve cupcakeformen er selvfølgelig også vigtig i forhold til at understrege temaet i festen og fejringen, og skal det være endnu finere og endnu lettere at skabe et gennemført look, kan du også vælge at bruge cupcake wrappers. De sættes blot rundt om den enkelte cupcake, når den er bagt, og det er en utrolig fin detalje.

Pust et smukt fødselsdagslys ud eller dekorér med tallys

Et must i fødselsdagskagen er lys, der under stor bevågenhed skal pustes ud af fødselaren, og det uanset om du serverer den helt store festkage eller enkelte skønne cupcakes. De smukke høje kagelys er perfekte til såvel børnenes som de voksnes fester, og du kan blot lade dig guide af det valgte tema, når du skal beslutte, om det skal være guld, sølv, lyserød eller glimmer kagelys, der skal pryde din kreation. Du kan også vælge et tallys, der helt præcist fortæller, hvor mange år fødselsdagsbarnet bliver, og det vil med sikkerhed skabe glæde hos enhver fødselsdagspige eller dreng.

De små detaljer, der betyder ikke så lidt endda

Hvor det er helt oplagt at pynte kage eller cupcakes med fin og festlig pynt i festens tema, tænker man måske ikke altid på, at det faktisk også ser utroligt fint, festligt og indbydende ud at pynte frugtfadet, de lækre tapas og alle de andre mindre snacks med flot pynt. Cupcake picks er perfekte hertil, da de ligeså fint kan stikkes i melonstykket som i cupcaken. I vores udvalg finder du også de flotte food toppers med små flag, der virkelig giver et pift på buffetten, brunchbordet og candy bar’en.

Skal dine lækkerier præsenteres på en helt særlig måde, kan du vælge en af vores ultra fine opsatser i lækkert kvalitets karton, som sagtens kan bruges flere gange. Også her får du en oplagt mulighed for at tilpasse buffetten eller bordet til det overordnede festtema.